DKG Efterårsweekend 2010: LOVE

DKG Efterårsweekend 2010: LOVE

Hvem bestemmer lovene i dit liv? Og hvad kan du gøre ved det? Tag med på DKG Efterårsweekend 2010, hvor der også er masser af plads til hjerteflimmer, løgsmagning, vinterbadning, natvolley og meget mere.

Samfundets love er en naturlig del af vores hverdag, men hvor kommer de fra? Hvem har i virkeligheden bestemt at noget er okay, og andet må du absolut ikke må gøre. Hvor meget kommer udefra, hvad bestemmer folketingspolitikerne, og har Gud noget at skulle have sagt?

På DKG Efterårsweekend 2010 sætter vi fokus på lovene i dit liv gennem udfordrende foredrag, workshops og diskussion. Vi vil undersøge samfundets lovgivningsmæssige strukturer og på det grundlag diskutere, hvilke love og værdier vi ønsker skal være styrende for vores liv.

Vi glæder os til at se dig i oktober på Silkeborg Højskole.

Diskussion. Hjerteflimmer. Natvolley. Vinterbadning. Magt. Løgsmagning. iPod synkronisering.

Mød blandt andre

Rabih Azad-Ahmad bor i Gellerupparken og brænder for bedre integration. Nu er han viceborgmester i Århus.


Interview om hvordan politisk lovgivningsarbejde kan give mening i praksis

Rabih Azad-Ahmad er uddannet jurist og bor i Gellerupparken ved Århus, hvor han blandt andet er formand for Multikulturel Forening og leder af Gelleruppparkens Retshjælp. De seneste år har han desuden engageret sig aktivt i partipolitik, og han er i dag viceborgmester i Århus og folketingskandidat for Det Radikale Venstre.

For Rabih handler det om at gøre en forskel og påvirke samfundets strukturer positivt. Men hvordan bevarer man et brændende engagement i mødet med det store lovgivningscirkus? Hvorfor giver det mening? Og er der ikke meget langt fra hverdagen i Gellerup til politisk lovgivningsarbejde?

Mød Rabih Azad-Ahmad lørdag formiddag.
Læs mere om Rabih Azad-Ahmed


Spritbillist dræbte Lillian og Svends datter.
Nu kæmper de for alkolåse i alle biler.


Personlig historie om hvordan sorg blev til aktivistisk lovgivningskamp

Tekst kommer snart

Mød Lillian Drews og Svend Andreasen lørdag eftermiddag
Læs mere om deres historie i BT


Jens Munk er teolog og psykoterapeut. Han er optaget af menneskets længsel efter mening.


Natgudstjeneste om hvad der står tilbage, hvis alle love og regler nedbrydes.

Jens Munk er studenterpræst på Aarhus Universitet, og så er ham uddannet teolog og psykoterapeut. Efter han blev færdiguddannet arbejdede han i Kirkens Korshærs Nattjeneste, om dette arbejde siger Jens Munk: “– Jeg havde en meget akademisk tilgang til teologi og religion, men i Nattjenesten fik jeg den ægte tilgang tilbage. Det handler om at se tingene gennem hjertet.” Siden har han blandt andet været højskolelærer inden han i 2009 startede som studenterpræst.

I øjeblikket er Jens Munk blandt andet optaget af den jødiske psykiater Victor Frankl, der overlevede et ophold i Auschwitz under 2. verdenskrig. På den baggrund vil han i gudstjenesten lørdag aften sætte fokus på hvad der sker men mennesket, når alle love og regler sættes ud af kraft.

Mød studenterpræsten lørdag aften klokken 23.00
Læs mere om studenterpræsten i Århus Universitetsavis og Stiftidende

Billeder fra tidligere weekendstævner

Det sker der også…

Morgendans, sang, løb og vinterbadning

God morgen DKG er et helt nyt koncept :-) Lørdag morgen kan du blandt andet kan du vinterbade med Helle, synge morgenhymner med Peter MP og Asbjørn eller danse morgendans med Rasmus på Peter V. Så kan dagen kun blive god.


Forumteater og mediehus

Kirstine Rønnow Due har tidligere undervist på Center for Konfliktløsning og arbejder i dag med interaktive teaterformer. Sammen med Arbejdsudvalgsteologen Naja Bisgaard, vil hun involvere hendes deltagere i den debatskabede teaterform Forumteater som opsamling på weekendens temaer. Gorm Olesen og Peter Vittrup (hhv. fotojournalist og informationsvidenskaber) fra Arbejdsudvalget vil engagere deres deltagere i et intensivt mediehus, hvor weekendens historier indfanges og vinkles under højt tidspres.


Foredrag med Peter Christensen

Peter Christensen er uddannet jurist og underviser til daglig i lov og ret, og fredag aften vil han introducere temaet for os. For hvad handler det med lovgivning overhovet om? Hvorfor er det vigtigt i et mere filosofisk perspektiv? Hvordan bliver lovgivning til? I hvor høj grad påvirkes dansk lovgivning af eksempelvis EU og Menneskeretskonventionen? Og hvordan er det med kristendommen i forhold til loven? Peter Christensen ved det hele

Hent programflyer som PDF

Foredrag. Andagt. Morgendans. Disney. Forumteater. LEGO. Lex Naturalis. Måneskinstur. Røver og soldater. Med mere…

Et højskolebreak fra hverdagen

En weekend med DKG for dig, som gerne vil udfordres i dine tanker om Gud og resten af verden. Det er et break fra hverdagen, hvor der er plads til diskussion, kreativitet, sang og nye mennesker til solen står op. Alle de gode ting du glemmer mellem lektier, afleveringer og erhvervsarbejde. Samtidig vil du vil opleve et sted uden færdige svar på de store spørgsmål, men hvor alle har lyst til at blive inspireret af hinanden og sammen blive klogere.

Tilmeld dig weekenden nu