Jørgen Leth 1.0 – Det ægte menneske-føljeton

Af Louise Fischer-Nielsen

Her følger en føljeton om Jørgen Leth-skandalen. Det er en artikel jeg skulle skrive på studiet, og her kommer den en smule redigeret som en forsvarsføljeton, for Jørgen Leth fortjener at blive forsvaret!

Det ægte menneske
Er Jørgen Leth det perfekte menneske, det uperfekte menneske eller bare et menneske? Lad os se på Jørgen Leth. Lad os se på sexskandalen. Observere. Definere. Først var han på toppen, så blev han nådesløst trukket ned fra sin piedestal, og nu er han tilbage. Er Jørgen Leth et ondt menneske, der egentlig er godt nok? Lad os se hvordan det uperfekte menneske falder og rejser sig igen. Og lad os være uenige med ham. Lad os se hvordan vi kan forsvare ham alligevel.

Hurra. Leth er tilbage. Taget til nåde af TV2, savnet af Tour de France-abstinenserende fans. Han er inde i kampen, tilgivet og husket som genial. Der er slået en tyk og fed streg over sexskandalen. Leth er tilbage. Leth er levende igen, han kan se, han ser nu, han bliver igen betalt for at se. Jørgen Leth, Jørgen Leth. Sagde tidligt farvel. Men er nu tilbage igen. Jørgen Leth. Han er malet blå igen, blåstemplet i guld, sølv og sne.

Jeg stiftede bekendtskab med Jørgen Leth dengang jeg gik på højskole. Jeg kendte ikke andet til ham før end hans ry som sportskommentator og som den mand der havde lavet De fem benspænd med Lars von Trier. Men jeg fik øjnene op. Vi så mange af hans film, læste hans digte og tekster. Jeg var besat. Besat af hans ord, hans observationer, hans betragterrolle. Han er en dygtig digter, både i de skærende klare filmiske beskrivelser af virkeligheden og i de farveabstrakte, stillestående og genialt visualiserede solnedgangsforviklinger. Hans referencer til sig selv. Hans beskrivelser af sensualiteten og det at kneppe. Fra et digt om et æg til jakker der tages af og på i de fleste af hans film. Fra Diana Benneweis og Fausto Coppi til sig selv som claptrap i Motion Picture fra 1970. Siden dengang på højskolen er jeg vendt tilbage igen og igen. Læst mere. Set mere. Købt det hele. CD’erne. Lethkollektionen på dvd. De samlede digte, næsten verdens tykkeste bog. Undret mig over skandalen retrospektivt, for jeg kendte ikke særligt til ham da den var på sit højeste. Jeg blev nødt til at undersøge ham og sagen til bunds. Og jeg kan til hver en tid forsvare ham. Også selvom han ikke er perfekt. Bare vent.