Hos den ellers sekulære tænker Jürgen Habermas finder Andersen denne metafysiske rest i hans sprogfilosofi. I sproget møder vi noget absolut, noget sakralt og noget ubetinget, som ellers hører metafysikken til, der filosofisk set er et overstået kapitel med modernitetens indtog i 1700-tallet. Det er således i sproget, at det metafysiske gen-opstår, når man udelukker det i filosofien og teologien. Det er interessant…